Alle hverdage 10-16

+45 39 39 56 30

Betingelser for brug af cvrsales.dk

Nedenstående forretningsbetingelser er gældende for virksomheden eller personen som køber adgang til Cvrsales.dk (Kunden) og Octagon (Sælger). Disse forretningsbetingelser skal accepteres for at kunne bruge Cvrsales.dk.

Ejerskab og kontaktinformation

Octagon

CVR: 38726706

Email: Kontakt@cvrsales.dk

Tlf: 39 39 56 30

Rettigheder

Data fra Cvrsales.dk må udelukkende benyttes til internt brug hos Kunden. Kunden samtykker til ikke at videregive, videresælge, licensiere, leje, låne, overføre, eller distribuere data - hverken i original eller i modificeret form - fra Cvrsales.dk. Kunden samtykker ligeledes til ikke at give adgang til deres bruger på Cvrsales.dk til tredje parter. Data må ydermere ikke hentes/downloades i større mængder end hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet med brugerkontoen. Til download/eksport må der udelukkende bruges den eksportfunktion, som er tilgængelig på under værktøjer i webapplikationen.

Forbehold

Datasæt på Cvrsales.dk er baseret på tolkning af data fra tredjeparter og kan i sin natur ikke garanteres at være 100% korrekt. Sælger tager forbehold for at datasættet til en hver tid indeholder en mindre andel ukorrekte datapunkter så som - men ikke begrænset til - ukorrekte tolkninger af koblinger mellem virksomheder og websites og ukorrekte tolkninger af hvilket teknisk system et website er bygget med, samt om websites er betegnet som webshops.

Ansvarsfraskrivelse

Sælger kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab som stammer fra brug af webapplikationen eller datasæt på Cvrsales.dk.

Drift og oppetid

Sælger forbeholder sig retten til i korte perioder helt- eller delvist at lukke for adgang til websitet, webapplikationen og API hvis drifts- eller sikkerhedsmæssige årsager gør dette nødvendigt.

Priser og betaling

Betaling foregår enten med betalingskort eller bankoverførsel.

Efter gennemført betaling har Kundens brugerkonto øjeblikkeligt adgang til den data som er omfattet af den købte pakke. Kunden kan hente sin faktura som PDF-fil fra vores betalingsgateway Stripe. Betaling med betalingskort foregår med Stripe som betalingsgateway. Hvis Kunden ønsker at betale med bankoverførsel, da skal Sælger kontaktes på kontakt@cvrsales.dk. Sælger vil herefter sende en faktura til Kunden, og adgang til datasættet vil blive aktiveret når betalingen er registreret hos Sælgers bank.

Cookies

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Ændringer

Vi forbeholder os retten til at ændre disse betingelser, for brug af vores hjemmeside. Ændringerne vil træde i kraft, når de offentliggøres på vores hjemmeside. Det er købers eget ansvar at holde sig opdateret på ændringerne. Ved fortsat brug af vores hjemmeside accepterer køber de ændrede betingelser.

Køber forpligter sig til

Køber forpligter sig til ikke, at bruge hjemmesiden, webapplikationen eller API-adgang på en måde, der strider imod gældende lovgivning eller på anden måde krænker punkter nævnt i disse betingelser. Overtrædelse af disse betingelser kan medføre retlige skridt og erstatningsansvar. Køber må ikke benytte hjemmesiden, webapplikationen eller API-adgang til at sende spam eller andet uønsket indhold. Køber må ikke benytte hjemmesiden, webapplikationen eller API-adgang til at sende truende, stødende, diskriminerende eller på anden måde ulovligt indhold. Køber må ikke benytte hjemmesiden, webapplikationen eller API-adgang til at agere callcenter på vegne af tredjepart. Køber må ikke benytte hjemmesiden, webapplikationen eller API-adgang til at agere sælger på vegne af tredjepart. Køber må udelukkende benytte hjemmesiden, webapplikationen eller API-adgang til at varetage egne salgs- og markedsføringsaktiviteter. Ønskes der at benytte hjemmesiden, webapplikationen eller API-adgang til at agere callcenter eller sælger på vegne af tredjepart, skal der indgås en separat aftale med Sælger på e- mail eller anden skriftlig form.

Sælger forbeholder sig retten til at blokere købers adgang til hjemmesider, webapplikationen og API-adgang uden varsel, hvis vi mener, at køber overtræder disse betingelser. Sker dette, vil der IKKE blive udbetalt nogen form for erstatning eller refusion af evt. betalte beløb.

Lovvalg og værneting

Disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af disse betingelser, skal afgøres ved de danske domstole.

Køber accepterer

Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du nævnte betingelser for brug af cvrsales.dk og dertilhørende webapplikation og API-adgang. Køber accepterer vores privatlivspolitik, cookiepolitik samt at vi må kontakte køber via e-mail, SMS og telefon.

Refusion og fortrydelsesret

Der er ingen fortrydelsesret på køb. Der ydes ingen refusion for køb. Der ydes ingen refusion for evt. forudbetalte abonnementer. Der ydes ingen refusion for fejlbrug af platformen herunder ved fejloprettelse af lister.

Support

Telefonisk support er åben alle hverdage fra 10-16. Denne support indebærer spørgsmål til platformens funktionalitet og abonnementer. Supporten indebærer f.eks ikke hjælp til at finde specifikke virksomheder eller data i platformen. Supporten kan kontaktes på telefon 39 39 56 30 eller på mail. Ønskes der hjælp til at finde specifikke virksomheder eller data i platformen, fåes dette i de abonnementer, hvor dette er inkluderet.

Forbrugsgrænser

Køber accepterer at forbrugsgrænsen for IP telefoni er maksimalt 500 minutter månedligt og maksimalt 3.000 minutter årligt. Hvis dette antal minutter overskrides, vil der blive opkrævet ekstra betaling for de ekstra minutter. Prisen for ekstra minutter er 1,30 DKK pr. minut. CVRsales forbeholder sig retten til at blokere købers adgang til IP telefoni, hvis køber overskrider forbrugsgrænsen. Der vil ikke blive udbetalt nogen form for erstatning eller refusion af evt. betalte beløb, hvis købers adgang til IP telefoni blokeres.

Opdateret

Senest opdateret 3. august 2024.

2024 Cvrsales - En del af Octagon CVR: 38726706. Alle rettigheder forbeholdes.
Købsbetingelser